Juridisk

Handelsbetingelser

Sidst opdateret: marts 2026

1. Parterne

Disse handelsbetingelser gælder for aftaler indgået mellem Forenklet Aps (CVR: 46482352) og kunden. Ved at indgå en aftale med os accepterer du disse betingelser.

2. Ydelser

Forenklet Aps leverer softwareudviklingsydelser på time- og projektbasis. Den konkrete leverance, tidsplan og pris aftales skriftligt inden opstart og fremgår af en separat aftale eller tilbud.

3. Priser og betaling

Priser er eksklusiv moms medmindre andet er angivet. Faktura udstedes månedligt (timebasis) eller ved milepæle (projektbasis). Betalingsbetingelse er netto 14 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling forbeholder vi os ret til at opkræve morarenter i henhold til renteloven.

4. Immaterielle rettigheder

Al kode og dokumentation udviklet specifikt til kunden overgår til kundens ejendom ved fuld betaling. Forenklet Aps beholder ret til at anvende generelle metoder, frameworks og ikke-kundespecifikke komponenter i fremtidige projekter.

5. Fortrolighed

Begge parter forpligter sig til at behandle fortrolige oplysninger fortroligt. Forpligtelsen gælder i aftalens løbetid og i 3 år herefter.

6. Ansvarsbegrænsning

Forenklet Aps' samlede erstatningsansvar kan ikke overstige det beløb, kunden har betalt i den pågældende kontraktperiode. Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, driftstab eller følgeskader.

7. Lovvalg og værneting

Disse betingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved Retten i København som første instans.