House of Kids er en børnebutik fra Odder med Shopify-webshops i Danmark og Internationalt. På 6 uger forbedrede jeg deres konvertering, satte bedre server-side tracking op og gjorde begge webshops hurtigere. Tallene står nedenfor, og hele forløbet er beskrevet under dem.
Danmark · houseofkids.dk
Jeg bruger omsætning pr. besøg som hovedtal, fordi det ikke påvirkes af, hvor meget trafik der kommer ind. Tallene er målt dag for dag på de faktiske Shopify-tal og sammenligner kontraktperioden med perioden lige før.
Den daglige trafik faldt 44% i perioden efter migreringen, men omsætningen faldt kun lidt, fordi hver besøgende blev markant mere værd. Gevinsten kommer fra konvertering, ikke fra en større kurv.
Om kunden
House of Kids er en dansk børnebutik fra Odder med en enkel overbevisning: det handler ikke om at have mest, men om at vælge det bedste. De udvælger børnetøj med omtanke og går efter funktion, kvalitet og holdbarhed, så tøjet kan holde til leg og mange vaske og gerne gives videre til næste barn.
Kort før vores samarbejde flyttede House of Kids hele webshoppen fra Magento til Shopify. Det gav et moderne og hurtigere fundament, men efterlod også en lang række opgaver inden for UX, checkout, tracking og performance, som de endnu ikke havde haft kapacitet til at prioritere. Det var her, jeg kom ind og byggede videre på det nye fundament.
Hvordan var det at arbejde sammen i hverdagen rent teknisk?
“Vi havde et rigtig godt samarbejde, som fungerede godt og problemfrit ind i vores hverdag på kontoret. Kristoffer er både et meget behageligt menneske og fagligt stærk, og det betød, at han hurtigt kunne forstå vores setup og skabe konkret værdi gennem optimeringer af vores Shopify-shop.”
Hvad jeg lavede
Masser af idéer blev testet, blandt andet den klassiske med grøn add-to-basket-knap, nye sorteringsregler og et par funktioner, der indtil videre kun findes i den danske butik.
Troværdige tal at træffe beslutninger ud fra, sat op ens på tværs af begge butikker. Jeg gennemgik Stape.io, aktiverede og konfigurerede de manglende plugins og introducerede undervejs en ny CMP-udbyder.
Et hurtigere Shopify-tema på begge butikker, så færre falder fra undervejs. Jeg gennemgik hele temaet og fjernede eller omskrev langsom kode, så alt spiller.
Hvad lavede I konkret, som I ikke selv havde fået gjort?
“Kristoffer skabte fremdrift på en række vigtige opgaver efter vores Shopify-migrering, som vi ikke selv havde haft kapacitet til at få prioriteret hurtigt nok. Opgaverne spændte bredt fra design- og UX-forbedringer, checkoutflow, tracking og datagrundlag, performance og tekniske optimeringer i vores Shopify-setup. Det gjorde os markant mere agile og gav os bedre mulighed for hurtigt at rykke på centrale områder i shoppen.”
Tyskland / International · houseofkids.de
Hvad betød det for din hverdag?
“Det fjernede en del støj fra funktionalitet, der ikke fungerede optimalt, og gav mere ro i den daglige drift. Samtidig betød det, at jeg trygt kunne overlade eksekveringen af de tekniske opgaver til Kristoffer og i højere grad fokusere min tid på de forretningsmæssige og kommercielle prioriteringer.”
Uanset om du kører Shopify, Magento eller noget helt tredje, så lad os tage en uforpligtende snak om, hvor der er mest at hente i din konvertering.