Alle referencer
Case: Lydbølgen 7000

En pladebutik
bygget fra bunden
med 60.000+ plader i katalog

Lydbølgen 7000 er en pladebutik i Fredericia. Jeg byggede deres Shopify-storefront fra bunden, stod for designet og skrev de integrationer, der henter data fra flere leverandører hver dag, så over 60.000 produkter står opdateret med den bedst mulige information og både for- og bagsidebilleder.

Kunde
Lydbølgen 7000
Lokation
Fredericia, Danmark
Forløb
Løbende samarbejde
Platform
Shopify

Lydbølgen 7000 · lydbolgen7000.dk

60.000+Produkter opdateret dagligt
DagligtSynk fra alle leverandører
2Skræddersyede modulerSøgefelt og senest viste plader

Butikken blev bygget fra bunden, så der er ingen "før" at måle imod. Tallene herunder beskriver i stedet omfanget af det, der kører i drift hver dag.

Produktdata hentes fra flere leverandører og flettes sammen, så hvert produkt ender med den bedst tilgængelige beskrivelse og både for- og bagsidebillede, før det sendes videre til butikken og til Google Merchant Center.

Om kunden

Lydbølgen 7000: vinyl i hjertet af Fredericia

Lydbølgen 7000 har ligget i Prinsessegade i Fredericia siden 2024. De sælger nye og brugte LP'er, CD'er og merchandise som t-shirts, hoodies, patches og plakater, og der er kaffe på kanden, mens man kigger kasserne igennem. Det er lige så meget et sted at være som en butik at handle i.

Det var også hele opgaven. En webshop med 60.000 plader kan hurtigt blive et regneark med billeder på, og det stod klart fra start, at den følelse man får i butikken, skulle med over på nettet. Derfor er både design, søgning og produktvisning bygget specifikt til den her butik i stedet for at læne sig op ad et standardtema.

Hvad jeg lavede

Fra tom Shopify-installation til en butik der føles som butikken i Fredericia

01

Storefront og design fra bunden

Hele butikken er bygget op fra ingenting: struktur, design og frontend. Målet var at fange stemningen fra den fysiske butik i Fredericia, så det stadig føles som at gå ind ad døren dér, når man handler online.

02

Daglige leverandørintegrationer

Egne integrationer henter produktdata fra flere leverandører hver dag og fletter dem sammen, så over 60.000 produkter står med den bedst mulige information og både for- og bagsidebilleder. Kataloget er koblet på Google Merchant Center, så produkterne også er opdaterede i Googles shoppingflader.

03

Moduler bygget til en pladebutik

Et skræddersyet søgefelt, der er skruet sammen efter, hvordan man leder efter musik, og et modul med senest viste plader, så man let kan finde tilbage til det, man kiggede på. Ingen af delene kunne løses med en standard-app.

Skal din butik også bygges rigtigt fra starten?

Uanset om det er en ny Shopify-shop, integrationer til dine leverandører eller features et standardtema ikke kan klare, så lad os tage en uforpligtende snak.